Søg Søg
Forside / Voksne og ældre / Handicap og psykiatri / Kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder - kommunale tilbud, psykiatri og handicap

Billund Kommune har følgende kvalitetsstandarder for de kommunale tilbud vedr. psykiatri og handicap: 

Ved at følge henvisninger herunder til de enkelte tilbud kan du finde beskrivelser af tilbuddene, med hensyn til lovgrundlag, personkreds, formål, tilbuddets omfang, sagsbehandling, leverandør, bevillingskompetence, egenbetaling, og opfølgning

Socialpædagogisk støtte, §85

Lovgrundlag.

Lov om social service § 85.

Personkreds.

Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Formål.



Gennem støtte at være med til at skabe en tilværelse for den enkelte på dennes præmisser. Indsatsen tager bl.a. sigte på at brugeren kan bevare eller forbedre sine fysiske, psykiske eller sociale funktioner.

Tilbuddets omfang.

Omfanget er afhængig af graden af funktionsnedsættelsen og en samlet vurdering af den enkeltes behov. Vurderingen danner grundlag for hvor meget støtte, der kan gives.

Sagsbehandling.









Ansøgning om støtte behandles af sagsbehandleren i Voksenafdelingen.

Sagsbehandleren træffer en konkret og individuel afgørelse om tildeling af eller afslag på støtte.

Afgørelsen med begrundelse og klagevejledning meddeles skriftligt til borgeren af sagsbehandleren.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid.

10 uger

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap og Psykiatri i Voksenafdelingen.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov, men min 1 gang årligt.

Borgerstyret personlig assistance, §96

Lovgrundlag.



Lov om Social Service §§ 95-96.  

Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) § 10.  

Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance – punkt 90 & 91.

Personkreds.



Personer over 18 år, som har betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv.

Formål.





Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses borgerens ønsker og behov, så borgeren, trods omfattende funktionsnedsættelse, har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundet på lige vilkår med andre borgere.  

Formålet er herudover også at skabe mulighed for en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til borgere, som har et omfattende hjælpebehov.

Tildelingskriterier.

Personer som i høj grad er afhængige af andre i almindelige daglige funktioner, og har et massivt behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.

Personer hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig hjælp, omsorg, pleje og ledsageordning.

Borgeren skal som minimum kunne varetage arbejdslederansvaret for hjælperne. Borgeren kan vælge at bevare arbejdsgiveransvaret eller overdrage dette til en nærtstående, forening eller privat virksomhed.

Tilbuddets omfang.

Udmåling af hjælpen skal som udgangspunkt dække alle borgerens behov for praktisk, personlig hjælp og pleje, overvågning og ledsagelse.

Ydelsen udmåles ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov.

Sagsbehandling.

Andre hjælpemuligheder skal være udtømte inden der henvises til en BPA ordning.

Der henvises til Brugerhåndbog om Borgerstyret Personlig Assistance.

Sagsbehandlingstid.

3 måneder.

Bevillingskompetence

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Egenbetaling

Borgere som er tilkendt bistands- eller plejetillæg modregnes ydelsen.

Opfølgning

Der følges op på BPA-ordningen første gang efter tre måneder og derefter en gang om året eller efter behov.

 

Ledsageordning, §97

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 97.

Personkreds.





Personer mellem 18 og 67 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes på egen hånd udenfor hjemmet.

Bevilling givet før det fyldte 67. år fortsætter udover de 67. år, hvis borgeren fortsat opfylder betingelserne og er berettiget til ledsageordning.

Formål.



At yde individuel ledsagelse til konkrete aktiviteter ud af borgerens hjem. Endvidere at give borgeren mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie eller venner.

Tildelingskriterier.

Ledsagelse kan tildeles uanset boform, men timerne for den tid man i forvejen modtager til ledsagelse som en del af botilbuddet modregnes i ledsagetimer.

Borgeren skal selv være i stand til at efterspørge individuel ledsagelse til konkrete formål.

Ledsageordning må ikke være en erstatning for socialpædagogisk bistand, ej heller indeholde socialpædagogisk bistand, og må ikke bruges til praktisk hjælp i hjemmet.

Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager.

§ 97 kan ikke tildeles til borgere, der også er bevilget støtte efter § 96 eller § 98.

Tilbuddets omfang.

15 timers ledsagelse pr. måned.

Konkret ledsagelse aftales mellem borgeren og ledsageren.

Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på samt med kørestol og andre ganghjælpemidler.

Sagsbehandling.









Ansøgning om ledsagelse behandles af sagsbehandler i Voksenafdelingen.

Sagsbehandleren træffer en konkret og individuel afgørelse om tildeling af eller afslag på ledsagelse.

Afgørelse inklusiv begrundelse og klagevejledning meddeles skriftligt til borgeren af sagsbehandleren.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløb.

Sagsbehandlingstid.

10 uger.

Leverandør.



Borgeren har ret til selv at udpege en person. Voksenafdelingen skal imidlertid godkende den udpegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en nær tilknytning til borgeren.

Borgeren kan få tildelt en ledsager af Billund Kommune.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov, men min. 1 gang årligt.

Dækning af merudgifter til voksne, §100

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 100.

Personkreds





Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven.

Formål



Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt og nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Tildelingskriterier

Kompensation for merudgifter kan tildeles personer med varigt nedsat funktionsevne, hvor konsekvenserne for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Tilbuddets omfang.

Merudgiftsydelsen udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Sagsbehandling.











Ansøgning om dækning af merudgifter behandles af sagsbehandleren i Voksenafdelingen.

Funktionsevnemetoden anvendes til at beskrive og vurdere borgerens funktionsevne med henblik på at kompensere for de nødvendige merudgifter.

Sagsbehandleren træffer en konkret og individuel afgørelse om tildeling af eller afslag på dækning af merudgifter.

Afgørelse med begrundelse og klagevejledning meddeles skriftligt til borgeren af sagsbehandleren.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløb.

Sagsbehandlingstid.

3 måneder.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov men min. 1 gang årligt.

Beskyttet beskæftigelse, §103

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 103.

Personkreds.



Personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Formål.

Tilbyde beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelige og varige handicaps i tilbud, hvor der ydes en særlig faglig indsats tilpasset borgerens individuelle behov.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddets omfang afgøres ud fra en konkret, individuel vurdering af personens behov for at få indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder. 

Sagsbehandling.









Udredning og afdækning af behov og omfang.

Det undersøges, hvor det fagligt og økonomisk vil være hensigtsmæssigt at give et tilbud.

Der træffes en afgørelse.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid

10 uger.

Leverandør.



Borgeren kan ikke selv vælge beskæftigelsestilbud, men er medvirkende i sagsbehandlingen. Det er Voksenafdelingen, der bevilger ud fra en faglig og skønsmæssig vurdering.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov men min. 1 gang årligt.


Aktivitets og samværstilbud, §104

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 104.

Personkreds.

Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer

Formål.



At tilgodese den enkeltes behov for aktiviteter og socialt samvær og derved medvirke til at skabe et socialt netværk og bryde social isolation. At give den enkelte mulighed for at opøve, vedligeholde og udvikle praktiske og sociale færdigheder.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddets omfang afgøres af en konkret, individuel vurdering af personens behov for socialt samvær og aktivitet.

Sagsbehandling.









Udredning og afdækning af behov og omfang.

Det undersøges, hvor det fagligt og økonomisk vil være hensigtsmæssigt at give et tilbud.

Der træffes afgørelse.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid.

10 uger.

Leverandør.



Borgeren kan ikke selv vælge aktivitets- og samværstilbud, men er medvirkende i sagsbehandlingen. Det er Voksenafdelingen, der bevilger ud fra en faglig og skønsmæssig vurdering.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov men min. 1 gang årligt


Midlertidigt botilbud, §107

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 107.

Personkreds.



Personer med betydelig nedsat fysisk, psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.

Formål.

Formålet er at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i almindelig bolig, selv om der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning

Tilbuddets omfang.

Tilbuddets omfang afgøres ud fra en konkret, individuel vurdering af personens behov.

Sagsbehandling.













Udredning og afdækning af behov og omfang.

Undersøge mulighed for afhjælpning af behov i eget hjem.

Det undersøges, hvor det fagligt og økonomisk vil være hensigtsmæssigt at give tilbud.

Botilbuddet besøges sammen med borger.

Der træffes afgørelse.

Der laves aftale og kontrakt med botilbuddet, herunder aftale om skriftlig status.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid.

3 måneder.

Leverandør.

Borgeren kan ikke selv vælge botilbud, men er medvirkende i sagsbehandlingen. Det er Voksenafdelingen, der bevilger ud fra en faglig og skønsmæssig vurdering.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Egenbetaling.

Der er egenbetaling.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov, men min. 1 gang årligt.


Midlertidigt botilbud - aflastning, §107, stk. 1

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 107, stk. 1.

Personkreds.

Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der er behov for aflastning.

Formål.

Formålet er aflastning af forældre eller andre pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddets omfang afgøres af en individuel og konkret vurdering af personens behov, samt hvilke andre tilbud der i øvrigt er tildelt.

Sagsbehandling.









Udredning og afdækning af behov og omfang.

Det undersøges, hvor det fagligt og økonomisk vil være hensigtsmæssigt at give tilbud.

Der træffes afgørelse.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid.

3 måneder.

Leverandør.

Borger kan ikke selv vælge tilbud, men er medvirkende i sagsbehandlingen.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Egenbetaling.

Der er egenbetaling.

Opfølgning

Der laves opfølgning 1 gang årligt.


Længerevarende botilbud, §108

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 108.

Personkreds.

Personer med behov for længerevarende botilbud på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Formål.

Formålet er at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i almindelig bolig, selv om der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddets omfang afgøres af en konkret, individuel vurdering af personens behov.

Sagsbehandling.













Udredning og afdækning af behov og omfang.

Det undersøges, hvor det fagligt og økonomisk vil være hensigtsmæssigt at give et tilbud.

Botilbuddet besøges sammen med borgeren.

Der træffes afgørelse.

Der laves aftale og kontrakt med botilbuddet, herunder aftale om skriftlig status.

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med borgeren, som løbende orienteres om sagsforløbet.

Sagsbehandlingstid.

3 måneder.

Leverandør.

Borgeren kan ikke selv vælge botilbud, men er medvirkende i sagsbehandlingen. Det er Voksenafdelingen, der bevilger ud fra en faglig og skønsmæssig vurdering.

Bevillingskompetence.

Team Rådgivning, Handicap & Psykiatri i Voksenafdelingen.

Egenbetaling.

Der er egenbetaling.

Opfølgning

Der laves opfølgning efter behov, men min. 1 gang årligt.

Midlertidigt ophold på krisecentre eller lignende, §109

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 109

Personkreds.



Kvinder som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg, støtte og rådgivning.

Formål.

Formålet med tilbuddet er at yde omsorg og støtte til kvinder og deres børn.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddet omfatter midlertidig døgntilbud. Under opholdet ydes omsorg og støtte.

Sagsbehandling.





Borgeren kan anonymt selv rette henvendelse til tilbuddet, hvorefter lederen af tilbuddet træffer afgørelse om optagelse.

Kommunen kan henvise borgeren til at henvende sig på et konkret opholdssted. Der bør forinden tages kontakt til tilbuddet, om der er plads m.v.

Leverandør.

Diverse krisecentre.

Bevillingskompetence.

Lederen af det enkelte krisecenter træffer afgørelse.

Egenbetaling.

Der er egenbetaling.

Opfølgning

Ved ophold udover 3 måneder retter Voksenafdelingen henvendelse til tilbuddet for sammen med borger og tilbud at planlægge det videre forløb.


Midlertidigt ophold på forsorgshjem eller lignende, §110

Lovgrundlag.

Lov om Social Service § 110

Personkreds.



Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Formål.

Formålet med tilbuddet er at udrede, forebygge og afhjælpe sociale problemer, herunder for eksempel hjemløshed.

Tilbuddets omfang.

Tilbuddet omfatter midlertidig bolig og kan omfatte rådgivning om aktivitet og beskæftigelse, økonomiske og sociale forhold samt personlig hjælp og støtte.

Desuden støtte til udslusning til anden bolig.

Sagsbehandling.





Borgeren retter selv henvendelse til tilbuddet, hvorefter lederen af tilbuddet træffer afgørelse om optagelse.

Kommunen kan henvise borgeren til at henvende sig på et konkret opholdssted. Der bør forinden tages kontakt til tilbuddet, om der er plads m.v.

Leverandør.

Diverse forsorgshjem, beskyttede pensionater og herberger.

Bevillingskompetence.

Lederen af det enkelte forsorgshjem eller lignende træffer afgørelsen.

Egenbetaling.

Der er egenbetaling.

Opfølgning

Ved ophold udover 3 måneder retter Voksenafdelingen henvendelse til tilbuddet for sammen med borgeren og tilbuddet at planlægge det videre forløb.


Billund Kommune ▪ Jorden Rundt 1 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7200 ▪ mail: kommunen@billund.dk
Borgerservice ▪ Tinghusgade 15 ▪ 7200 Grindsted ▪ tlf. 7972 7015 ▪ mail: borgerservice@billund.dk
Cookies- og privatlivspolitik