Grundejerforeninger 
Oprettet efter lokalplan

I nogle lokalplaner stiller kommunen krav om oprettelse af en grundejerforening, som typisk skal vedligeholde grønne områder eller andre fælles faciliteter.  Du kan finde se i lokalplanen for det område, hvor du bor, om der er krav om oprettelse af en grundejerforening.  Brug Hvilken lokalplan gælder her? i boksen relaterede links til højre på siden, hvor du kan kan finde lokalplanen ved at søge på din adresse.

Her kan du  finde information om, hvordan en grundejerforening oprettes, og hvordan vedtægterne vedtages og godkendes.

I nogle lokalplaner står der, at der skal oprettes en grundejerforening. Selve tidspunktet for oprettelsen er afhængigt af, hvor mange grunde der er solgt i lokalplanområdet, hvilket varierer fra lokalplan til lokalplan. Oprettelsen af grundejerforeningen skal ske på en stiftende generalforsamling.

I mindre boligområder sender kommunen typisk et brev ud til samtlige grundejere i lokalplanområdet og stiller krav om, at foreningen skal oprettes inden for 3 måneder. Arbejdet med at indkalde til den stiftende generalforsamling og afholdelse af denne står grundejerne selv for. Dog vil kommunen gerne hjælpe med rådgivning og juridisk bistand og også hjælpe med at afvikle en stiftende generalforsamling og eventuelt lægge lokaler til.

Fra det tidspunkt, hvor grundejerne på den stiftende generalforsamling beslutter selve oprettelsen af foreningen, kan grundejerne træffe beslutninger som forening.

Når selve beslutningen om at oprette grundejerforeningen er truffet, skal grundejerne vedtage vedtægter for grundejerforeningen.

Vedtægterne er grundejerforeningens ”spilleregler”. De bestemmer f.eks., hvor mange stemmer hver grundejer har, hvordan der skal indkaldes til generalforsamlinger, hvem der kan vælges til bestyrelsen osv. Indtil vedtægterne er vedtaget, har grundejerforeningen ingen spilleregler for sine beslutninger. I den periode er det derfor vigtigt at opnå størst mulig enighed om beslutningerne. Beslutninger vil dog kunne ændres efterfølgende efter vedtægternes regler, når først vedtægterne er kommet på plads.

Billund Kommune har lavet en skabelon for vedtægter for grundejerforeninger. Den bygger på en standard, som er lavet af staten.  Se henvisningen hertil i boksen relaterede links til højre på siden.

Skal kommunens skabelon følges?   
Grundejerforeningen er ikke forpligtet til at følge kommunens vedtægtsskabelon til punkt og prikke. Men det er en god idé at tage udgangspunkt i den, da reglerne i skabelonen giver svar på de fleste spørgsmål, som i praksis kan opstå i en grundejerforening. Der er også nogle forhold, som kommunen lægger vægt på bliver reguleret i vedtægterne på den ene eller den anden måde. Og der er regler, som kommunen mener, er så vigtige for, at grundejerforeningerne kan fungere på en demokratisk og betryggende måde, at de skal medtages med den formulering, der fremgår af skabelonen. Eller i hvert fald en tilsvarende formulering.

Grundejerforeningen er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis grundejerforeningen overvejer at skrive noget andet – eller mindre – end det, som står i skabelonen, og ønsker en forhåndstilkendegivelse af, om kommunen vil godkende det.

Vedtægter skal altid vedtages på en generalforsamling, det vil sige på et møde, som alle grundejere er blevet indkaldt til med et rimeligt varsel. Alle grundejerne skal også med et rimeligt varsel have modtaget et udkast til vedtægter eller kommunens vedtægtsskabelon, så de har haft en reel mulighed for at forholde sig til indholdet.

På den stiftende generalforsamling kan grundejerne måske nå at vedtage vedtægter for grundejerforeningen, f.eks. ud fra kommunens vedtægtsskabelon. Men grundejerne kan også beslutte at udpege en initiativgruppe, en midlertidig bestyrelse eller en midlertidig formand, som får til opgave at lave et udkast til vedtægter og indkalde til en generalforsamling på et senere tidspunkt, hvor vedtægterne kan blive vedtaget.

De vedtagne vedtægter bør underskrives af enten dirigenten på generalforsamlingen eller af bestyrelsesmedlemmerne (eller begge dele). Så er der ingen tvivl om, hvad der er blevet vedtaget.

Når grundejerne har vedtaget vedtægterne, skal der vælges en bestyrelse m.v. efter de spilleregler, som fremgår af vedtægterne.

Vedtægterne skal efter lokalplanen godkendes af kommunen. Vedtægterne kan enten blive godkendt inden vedtagelsen på generalforsamlingen (forhåndsgodkendelse) eller efter vedtagelsen.

Det anbefales, at vedtægterne forhåndsgodkendes hos kommunen inden generalforsamlingen, hvis vedtægterne fraviger skabelonen. Så risikerer foreningen ikke at skulle afholde en generalforsamling mere, fordi kommunen stiller krav om ændringer i de vedtægter, som grundejerforeningen netop har vedtaget på generalforsamlingen.

Når vedtægterne er godkendt af både generalforsamlingen og kommunen, laver kommunen en godkendelsespåtegning på de originale vedtægter med dirigentens eller bestyrelsens underskrifter. Det vil sige, at kommunen noterer på originalen, at det er netop dén udgave, som er blevet godkendt af kommunen.

Kommunen godkender ikke vedtægter for grundejerforeninger, som ikke er oprettet efter lokalplan eller særligt krav fra kommunen.  Selvom en grundejerforening ikke skal godkendes af kommunen, er den selvfølgelig velkommen til at bruge vores skabelon. Hvis foreningen har behov for rådgivning om det nærmere indhold af vedtægterne henvises til bistand fra f.eks. en advokat.