|
|
 |
Unges trivsel, sundhedsadfærd og uddannelsesvalg i Billund Kommune 2008
Sammendrag
I undersøgelsen af de unges trivsel, sundhedsadfærd og uddannelsesvalg, kaldet ”Unges trivsel, sundhedsadfærd og uddannelsesvalg i Billund Kommune 2008”, ønsker Børne- og Kulturudvalget, SSP samt Sundhedsområdet i Billund Kommune at sætte fokus på trivslen og sundhedsadfærden blandt de ældste folkeskoleelever i kommunen. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer.
Samtlige skoler i Billund Kommunen, som har 7. klasse og opefter, har medvirket i undersøgelsen.
På hver af skolerne har alle 7. klasser og 9. klasser deltaget. Endvidere har 10. klasserne på ”10. Klasse Skolen i Grindsted” samt ”Grindsted Husholdningsskole” deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten på hele 7., 9. og 10.årgang + Husholdningsskolen i Billund Kommune er sammenlagt 76 %, hvilket betyder, at mere end tre ud af fire unge fra 7., 9. og 10. årgang + Husholdningsskolen i Billund Kommune har besvaret spørgeskemaet.
I undersøgelsen er der lagt vægt på følgende områder: Trivsel i skolen og i fritiden, motionsvaner, kostvaner, seksuelle erfaringer, alkoholvaner, rygevaner, brug af euforiserende stoffer samt vejledning og valg af ungdomsuddannelse. Med mindre andet er tilføjet, er spørgsmålene krydset med baggrundsvariablerne køn og årgang. Ud fra undersøgelsesresultaterne ses følgende tendenser:
Se sammendraget af resultaterne vedrørende trivsel, sundhedsadfærd og uddannelse.
| |
 Trivsel
- Skolen
Resultaterne viser bl.a., at langt størstedelen af de unge godt kan lide at gå i skole, samt at andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at de har et godt forhold til deres lærere, er stor hos begge køn på de tre årgange. Andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at de ville trives bedre, hvis deres lærere havde mere tid til at hjælpe, er omkring halvdelen hos både pigerne og drengene på 7. årgang. På 9. og 10. årgang + Husholdningsskolen er andelen, der er overvejende eller helt enig i, at de ville trives bedre, hvis deres lærere havde mere tid til at hjælpe, mindre end på 7. årgang.
- Fritiden:
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er større blandt drengene end pigerne på 7. årgang, mens det omvendte gør sig gældende på 9. årgang og 10. årgang + Husholdningsskolen. Andelen af respondenter, der er helt eller overvejende enig i, at de har et godt forhold til deres forældre, er meget stor på alle tre årgange og hos begge køn, men falder en smule jo ældre respondenterne er. Andelen af 4 respondenter, der er overvejende eller helt uenig i, at der er gode områder til fritidsaktiviteter i det område, hvor de bor, er størst hos respondenterne på 10. årgang + Husholdningsskolen. Ca. hver fjerde pige og dreng på 10. årgang + Husholdningsskolen er overvejende eller helt uenig i, at der er gode områder til fritidsaktiviteter i det område, de bor i.
Resultaterne viser bl.a., at langt størstedelen af de unge godt kan lide at gå i skole, samt at andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at de har et godt forhold til deres lærere, er stor hos begge køn på de tre årgange. Andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at de ville trives bedre, hvis deres lærere havde mere tid til at hjælpe, er omkring halvdelen hos både pigerne og drengene på 7. årgang. På 9. og 10. årgang + Husholdningsskolen er andelen, der er overvejende eller helt enig i, at de ville trives bedre, hvis deres lærere havde mere tid til at hjælpe, mindre end på 7. årgang.
| |
Sundhedsadfærd
- Motionsvaner:
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, der dyrker hård fysisk motion i en time 1-2 gange om ugen eller mindre, er svagt stigende med alderen hos begge køn. Andelen af respondenter, der er helt eller overvejende enig i, at de får motion nok i skolen, falder markant jo ældre respondenterne er, specielt hos drengene. Andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at det er nemmere at dyrke motion, hvis deres kammerater også gør det, er forholdsvis stor på alle tre årgange hos begge køn.
- Kostvaner:
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, som spiser morgenmad hver dag i hverdagen, er faldende jo ældre respondenterne er hos begge køn, specielt fra 7. årgang til 9. årgang. Andelen af drenge, der er helt eller overvejende enig i, at de selv og resten af familien skulle spise mere sundt derhjemme, er faldende jo ældre drengene er, mens den omvendte tendens gør sig gældende hos pigerne.
- Sexvaner:
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, der er blevet opfordret til at udføre seksuelle ydelser mod betaling eller gaver via Internettet eller ved direkte henvendelse, er forholdsvis lille hos begge køn på alle tre årgange.
- Alkoholvaner:
Resultaterne viser bl.a., at debutalderen for både drengene og pigerne hovedsagligt ligger omkring 13-14 års alderen. 88,4 % af de drenge, der har prøvet at være fulde, har haft deres fuldedebut inden de blev 15 år, mens dette tal hos pigerne er 80,1 %.
- Rygevaner:
Resultaterne viser bl.a., at debutalderen for drengene hovedsagligt ligger i 13-15 års alderen og hos pigerne hovedsagligt i 14-15 års alderen. Næsten 3/4 af de drenge, der har prøvet at ryge, er begyndt inden de fyldte 15 år, hos piger er dette tal 68,8 %.
- Andre former for rusmidler:
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, som har prøvet at ryge hash mindst 1 gang, stiger markant fra 7. årgang til 10. årgang + Husholdningsskolen. Andelen af drenge, som har prøvet at ryge hash mindst 1 gang, er klart større end andelen af piger på alle tre årgange. Andelen af drenge, som har prøvet at tage amfetamin, stiger markant fra 7. årgang til 10. årgang + Husholdningsskolen. Mere end hver 5 femte dreng på 10. årgang + Husholdningsskolen har prøvet at tage amfetamin. Hos pigerne stiger andelen, som har prøvet at tage amfetamin, først fra 9. årgang til 10. årgang + Husholdningsskolen. Andelen af drenge, som har prøvet at tage amfetamin, er meget større end andelen af piger på alle tre årgange.
Resultaterne viser bl.a., at andelen af respondenter, der dyrker hård fysisk motion i en time 1-2 gange om ugen eller mindre, er svagt stigende med alderen hos begge køn. Andelen af respondenter, der er helt eller overvejende enig i, at de får motion nok i skolen, falder markant jo ældre respondenterne er, specielt hos drengene. Andelen af respondenter, der er overvejende eller helt enig i, at det er nemmere at dyrke motion, hvis deres kammerater også gør det, er forholdsvis stor på alle tre årgange hos begge køn.
| |
Uddannelse
- Valg af uddannelsessted:
Resultaterne viser bl.a., at på 7. årgang ved over halvdelen (63,6 %) endnu ikke i hvilken kommune, de ønsker at tage deres ungdomsuddannelse. På 9. årgang ønsker over halvdelen (58,2 %) at tage deres ungdomsuddannelse i Billund Kommune. På 10. årgang + Husholdningsskolen ønsker den største andel af de unge, men dog under halvdelen af gruppen (40,5 %) at tage deres ungdomsuddannelse i Billund Kommune. Blandt de af respondenterne, der regner med at tage en ungdomsuddannelse i Billund Kommune, er de vigtigste grunde for dette valg: Nemmere og kortere transport, udbud af fag, samt at de har været ude at se uddannelsesstedet. Blandt drengene er det, at en eller flere af deres venner skal fortsætte på samme uddannelsessted, også en væsentlig faktorer for deres valg.
- Skolens orientering om videre uddannelse:
Resultaterne viser bl.a., at de tre ting som, ifølge respondenterne, ville gøre det nemmere for dem at træffe deres valg vedrørende en relevant ungdomsuddannelse på alle tre årgange, er: Mere orientering fra skolen om ungdomsuddannelserne, mere uddannelsesvejledning fra UU-vejlederen og mere information fra ungdomsuddannelserne. På alle tre årgange er det faktum, at respondenterne har haft timer, hvor de fik information om ungdomsuddannelserne den grund, som den største andel af respondenterne har givet til, at skolens orientering har været god eller meget god. Hos de af respondenter på de tre årgange som mener at skolens orientering har været dårlig eller meget dårlig, er det, at respondenterne ikke har haft nok timer, hvor de fik information om ungdomsuddannelserne den grund, som den største andel af respondenterne har givet.
- UU-vejledning:
Resultaterne viser bl.a., at andelen, hvis erfaring med UU-vejledningen har været god eller meget god, er stor og forholdsvis ens på alle tre årgange. For alle tre årgange er de to vigtigste forhold, for en god vejledning hos en UU-vejleder, at eleven føler, at vejlederen lytter til ham/hende samt at eleven føler, at vejlederen har tid til at lytte til ham/hende.
Resultaterne viser bl.a., at på 7. årgang ved over halvdelen (63,6 %) endnu ikke i hvilken kommune, de ønsker at tage deres ungdomsuddannelse. På 9. årgang ønsker over halvdelen (58,2 %) at tage deres ungdomsuddannelse i Billund Kommune. På 10. årgang + Husholdningsskolen ønsker den største andel af de unge, men dog under halvdelen af gruppen (40,5 %) at tage deres ungdomsuddannelse i Billund Kommune. Blandt de af respondenterne, der regner med at tage en ungdomsuddannelse i Billund Kommune, er de vigtigste grunde for dette valg: Nemmere og kortere transport, udbud af fag, samt at de har været ude at se uddannelsesstedet. Blandt drengene er det, at en eller flere af deres venner skal fortsætte på samme uddannelsessted, også en væsentlig faktorer for deres valg.
| |
|
|
|
